Lokation: Skæring, Danmark

Samarbejdspartnere: Matters

Bygherre: AAB Arbejdernes Andels Boligforening

Status: 3. Præmie

Periode: 2019

Rolle: Landskabsarkitekt

Idéen om Skovhuset bygger på en ambition om at skabe en tæt synergi mellem det byggede, det groede og det hverdagsliv, der skal udspille sig der. Landskabet skaber rammerne for bebyggelsen og tilfører området en merværdi med attraktive rekreative muligheder, som bidrager til det store fællesskab. Her skal alle have mulighed for at bidrage til udviklingen med fysiske, sociale og kulturelle tiltag og aktiviteter, som styrker fællesskabet i Skovhuset som en naturlig del af hverdagslivet.

Med inspiration fra filosofien om skovbadning er målet at skabe et byggeri, hvor man ikke kan undgå at være til stede i skoven på en nærværende og sansende måde. Samtidig skabes rammerne for et liv i og mellem husene, som opfordrer til fællesskaber og synergi på tværs af boformer og generationer, hvor det er muligt at skabe en større forståelse for hinanden og hjælpe hinanden når der er brug for det. 

Naturområdet tilplantes med varieret skov, der kobler an til beplantningen omkring bækken, med en forholdsvis høj tæthed, som gradvist opløses ind mod bygningen, hvor landskabet fletter sig ind mellem og op på bygningsvolumenerne, i form af intime rum med karakter af skovhaver og grønne taghaver.

Skovhuset og landskabet omkring det, er udformet med fokus på forskellige grader af privathed og fællesskab med private, semiprivate og offentlige zoner.

Mellem bygningens længer og i skoven skabes mindre naturrum, hvor nye naturlige fællesskaber og socialt samspil kan udvikle sig. Her kan man mødes over en BBQ, man kan dyrke køkkenhave sammen, spille skak, lege, sidde med fødderne i vand, være kreativ og nye livet i skoven.

Fællesskaber og sociale relationer har afgørende betydning for menneskers livskvalitet og sundhed. Mulighederne for at dyrke fællesskabet er med til at styrke den fælles ånd på stedet og understøtter en højere grad af tryghed og tilhørsforhold.

Projektet fremhæves i dommerbetænkningen pga. sin visionære tilgang til at bo og leve med naturen.

SKÆRING BÆK SKOVHUS

Et digitalt billede af et bæredygtigt boligkompleks med træfacade, omgivet af grønt landskab, vand, og mange besøgende, der går rundt og nyder området.
Skitse af et boligområde med grønne tag, vandfald, sø og bevægelseslinjer, omkranset af en rød og sort prikket grænse.
Et farvet diagram over en bolig- og grøntområdemodel med stier, træer og vandfunktioner.
Kunstners rendering af en boligkompleks med grønne områder, veje, parkeringspladser og en sø med friluftsområder.
Skitse af enbygget boligkompleks med mange træer foran.
Billede af en grøn og åben udendørs område med et moderne træhus i baggrunden, børn leger på græsset, og voksne går langs en sti med en hund. Der er træer, buske og blomster, samt udendørs siddepladser.
En frodig skov med åbne græsarealer, hvor børn løber og leger, mens voksne sidder ved et bålsted. Der er en observationsstand i baggrunden, og dyreliv som en hjort kan ses i skovkanten.
Moderne trähus med mange vinduer omgivet af grønne træer og en sti med trapper, hvor en gruppe mennesker er samlet.